NYE FARVER

Nye farver til den smukke villa fra 1973

Sted: Aarhus

Rum: Stueplan

Årstal: 2016

Projekt: Nye farver

KUNDEN SIGER

Respekt for det oprindelige hus

“Vi flyttede til en villa fra 1973, der er typisk for den tid.
Det gav os en uoverskuelig opgave med at få moderniseret farvevalget til træværk, på lofter, vinduer, dørkarme, fodspark og skabe. Udgangspunktet var den tids farveskala, med alt fra mørk og lys violet, brunt, gult og orange.

Vi manglede ideer til nye farver, hvilket var helt afgørende for vores velbefindende.

Birgit Kjær fra KJÆRDESIGN forstod vores ønske om at bevare respekten for det oprindelige ved huset, samtidig med ønsket om at få moderniseret til en farvekombination med indbygget ro og harmoni.”

Else og Niels, Aarhus

LØSNINGEN

Forandring med farver

Listerne på loftet og rundt i kanterne, var meget markante. Skulle de være hvide eller mørke som nu?
De er en stor del af husets oprindelige arkitektur, derfor syntes jeg de skulle blive ved med at være mørke. Farven er ændret fra brun til en sort tone.

Vinduesrammer og dørkarme er malet en anelse mørkere end loftslisterne, stadig uden at være helt sorte.

Selve dørene er bejdset på en helt speciel måde.
De er mørkegrønne sét fra én vinkel; og auberginefarvet sét fra en anden. Fantastisk flot, især nu hvor dørkarmene er blevet sorte.

Vinduesbundstykkerne i beton, er blevet en anelse lysere end før, og radiatorene har skiftet fra lilla til hvid.

DE SMÅ TING

En lille detalje

Lige præcis her ved skabet i entreen, er radiatoren malet sort i stedet for hvid.
Det er gjort for ikke at få alt for mange farver på dette sted.

De runde knager er fra Muuto.

Skal jeg hjælpe dig med dit næste projekt?

Indretningshjælp er for alle uanset budget, projektstørrelse og ambitioner.
Jeg er altid klar til en konstruktiv samtale omkring, hvordan jeg kan hjælpe dit projekt i gang eller helt i mål.

Birgit Kjær