BLOG

Glimt fra hverdagen

26. oktober 2022

Indretning af køkken – “Nøden er knækket”

Køkkenet i deres fremtidige hus, havde min kunde nogle problemer med at komme i mål med.

Sådan skriver @71drommehuset på instagram
“Uden tvivl husets vigtigste rum og uden tvivl det rum, vi har brugt mest tid, tankevirksomhed, gemt inspiration vedr. og brugt penge på at få tegnet.
Birgit fra @kjaerdesign_indretning knækkede nøden for os efter utallige planløsninger, der enten var helt i skoven eller manglede liiiige det sidste for at være det rigtige for os.
Vi er tættere på end nogensinde. Næste møde med køkkenfirmaet er booket, så vi kan få Birgits fine streger i 3D og valgt både fronter og bordplade.”

Skønt med glade kunder og et dejligt projekt at være en del af😊

19. august 2022

Fra mit besøg på Formland

Alt er nærmest i spil. Der er smæk på farverne, men alligevel er der også de dusede og meget lyse farver.
Stilarter og materialer er også indenfor et bredt spekter, så du bestemmer selv…..
Når man selv skal indrette derhjemme, kan det somme tider være endnu vanskeligere, at man kan gøre som man vil….meeen så må du ringe efter assistence 😉

06. oktober 2021

Besøg hos Kvadrat i Ebeltoft

Kvadrat designer og fremstiller møbelstoffer, gardiner og løse tæpper.
De har altid fingeren på pulsen, så det er altid spændende at besøge hovedkvarteret i Ebeltoft.
Her fik vi et indblik i design- og testafdelingen, lageret med prøver af alle møbeltekstilerne og hørte foredrag om bl.a. bæredygtighed.
Tekstilerne blev selvfølgelig også kigget igennem, for at udvælge forskellige dessiner til brug på tegnestuen.