Ombygningsideer til mindre sommerhus i Saksild


sommerhus ny grundplan

Kan du hjælpe os med at få det optimale ud af det lille sommerhus

Vi er et par, som lige har købt et lille ældre sommerhus ved Saksild.

Vi mangler ideer til hvordan vi bedst udnytter pladsen. Rummene er meget små og der forsvinder yderligere plads, da alle ydermure skal ekstra isoleres.

Vi vil gerne have et bryggers med plads til opbevaring, for det er der ikke meget af.

Det er hovedsaglig os, som skal bruge det, men en ekstra seng, må der gerne være plads til


Fie og Ole, Århus

før

Ide til ny grundplan og indretning af jeres sommerhus

I kan sagtens opnå en god udnyttelse af kvadratmetrene i sommerhuset, og der kan tilmed komme mere sammenhæng mellem huset og haven.

Fordelen ved mange sommerhuse er, at vinduer, døre og vægge er nemmere at flytte fordi de er bygget af træ. Det har jeg benyttet mig af her...

Det lille rum ved indgangen kan udnyttes til bryggers med plads til højskabe, vaskemaskine og overtøj. Ved at fjerne døren og gøre døråbningen størrer, bliver gang og bryggers mere en helhed.

I opnår en bedere sammenhæng mellem soveværelse og bad, ved at flytte døren til badeværelset nærmere soveværelset.


I soveværelset kan I sløjfe vinduet og erstattes det med dobbelte glasdøre mod haven og terrassen. Det giver et hyggeligere rum. Her kan også være lidt skabe, hvis det er nødvendigt (se vægtegning)

Bygges en væg mod stuen, kan her yderligere være en række højskabe. Stue/køkken adskilles fra de øvrige rum, en fordel i de kolde måneder, hvor man gerne vil have at stuen er varmere end de øvrige rum.

Med skillevæggen mod bad og indgang, opnår I også en bedere udnyttelse af pladsen ud for køkkenet, nu bliver her plads til en reol/skab. Det er dog nødvendigt at flytte døren ud mod terrassen, men fordelen er udsigten fra spisepladsen til haven.

I stuen kan I erstatte den høje mur mellem køkken og stue med en halvmur og evt. placerer et aflangt smalt vindue over sofaen.

Vælger I at lukke af til værelserne, kan I overveje, om der skal være åben til kip i stue/køkken.

I ønskes rigtig god fornøjelse med ombygningen.

Hilsen Birgit


Ring 4083 4872

Indretningsarkitekt
Telefon 4083 4872
Birgit Kjær
kontakt@birgitkjaer.dk

linkedin houzz facebook