Ide til indretning af nyt multirum til hele familien

multirum indretning

Indretning af multirum i en mere moderne version

Her er kedeligt, møblerne er dem der er til overs fra de andre rum, vi har en anden stor stue, så hvad skal vi bruge dette rum til?



Det var kundens beskrivelse ved første besøg.

Sådan et rum skal selvfølgelig udnyttes. Det er nemlig passagen mellem de 3 børneværelser og køkken-alrummet.

Min ide er, at I benytter rummet til et multirum/aktivitetsrum til jer selv og jeres 3 børn (14 til 19 år) Et rum i en frisk stil, som forhåbentlig indbyder til, at I har lyst at bruge det.
 Skitsen viser en indretning med plads til skrivebord, vinkøleskabe, 2 højskabe, kondicyklen og loungeafdeling med kig til TV, og gulvplads til pilates, yoga eller lignende.
 Bagvæggen tapeseres med et lækkert fototapet af den danske bøgeskov, der giver energi og stemning til rummet. I lounge-hjørne lægges et grønt tæppe med lang luv (EGE) under en lille sofa (Sofakompagniet), et bord og stol (HAY). På stolen lægges et lys grå eller lys brun lammeskind. Stolen og bordet er nem at flytte, hvis pladsen skal bruges til en mere aktiv udfoldelse.

Bag TVet males et felt i en mørk grå farve, det giver dynamik og er grafisk flot til resten af rummet.

Kontorafdelingen afskærmes med en sort skærmvæg i ca. 130 cm højde. Det sorte skrivebord er tænkt som en sortmalet MDFplade på nogle flotte bukke (evt. fra HAY). Imellem skrivebordet og højskabene lægges et lille tæppe. Den store pendel og gulvlampen er jeres egen.



multirum-foer
rum

Mangler du også hjælp til at se mulighederne i dit hjem, så kontakt mig på 4083 4872

Indretningsarkitekt
Telefon 4083 4872
Birgit Kjær
kontakt@birgitkjaer.dk

linkedin houzz facebook