Skal vi flytte eller bygge om - ombygning og indretningsplan til køkken-alrum og stuer

plantegning

Vi fik hjælp til at se mulighederne i vores hjem

Køkkenet skulle udskiftes, men skulle det være på den eksisterende placering, eller skulle vi flytte køkkenet tilbage til den op­rinde­lige placering (det var før vores tid blevet flyttet). Derudover var vi i tvivl om, hvordan vi kunne få resten af huset til at hænge bedre sammen. Bryggerset funge­rede ikke, og vi brugte ikke hoveddøren. Vi manglede gulvplads i stuen til at lege på, da vi er en familie med 4 børn og vi elsker at være sammen.
Nok opbevaringsplads var også et problem. Måske vi skulle tage konsekvensen og kigge efter et andet hus.

Vi besluttede os derfor for at få Birgit til at hjælpe os. Nogle vil synes, at en indretnings­arkitekt kun er for ‘de rige’, men hvis vi tog udgiften med ind i et køkkenbudget eller i sidste ende et ‘sælge og købe nyt hus’-budget, så var det kun småpenge og forhåb­entlig ville det være godt givet ud.

Vi fik to rigtig gode forslag fra Birgit på, hvordan vi overordnet kunne indrette vores hus, og det var en kæmpe hjælp at kunne se det på papir og dermed have noget at træffe beslutninger ud fra. Birgit havde formået at tage vores ønsker med i begge forslag og havde lyttet til de behov vi havde.

Vi har nu et hus med et nyt dejligt køkken; i samme rum som før, men alligevel ander­ledes indrettet, da vi har lavet nye åbninger og blændet døre af. Vi er blevet meget gladere for vores hus og tænker ikke længere over at flytte. Og derudover er der stadig ideer fra Birgit, der bare venter på tid og overskud til at blive ført ud i livet.


Pia, Århus

Løsning A

Enkelte døre er blændet af, andre er kommet til. 
I får én indgang, hvor vaskerummet kan lukkes lidt af med vægge for enden af skabene. Fra entreen/vaskerummet går man direkte ind i stuen og videre. Ved at lave to store åbninger i stuevæggen mod øst, bliver der en mere naturlig gang fra stuen til TV-stuen og køk­kenet, og I bliver fri for at køkkenet er et gennem­gangsrum. I får et mere regulært køkken med plads til køkkenø eller spisebord. Der er ingen hjørneskabe, og der er blevet plads til en bænk til hygge, leg og opbevaring.

I den gamle forgang, er der mulighed for at få et aflukket kontor, med plads til et stort skab. Soveværelset kan også få flere skabe, ved at I vender sengen.

I stuen er der plads til et spisebord, en lang væghængt reol og en sofagruppe til hygge og leg.

I TV-stuen kan TVet bygges ind i en reol, så der er plads til en stor hjørnesofa, hvor I nu har reol. Over sofaen kan der være en række reolkasser eller et aflangt vindue foroven.

Jeres flotte udestuen kan gøres rigtig hyggelig med plantekasser på hjul, spisebord og en hængekøje.

Løsning B

Da de gamle installationer til køkken stadig er i værelset ud mod vejen, er her et forslag til at rykke køkkenet derhen igen. På den måde får I et meget stort køkken-alrum i midten af huset med plads til både spiseafdeling og kontor­plads. Muren imellem køkkenet og spisebordet er kun i halv højde.
Hovedindgang og gæsteindgangen bytter plads og vaskeafdelingen får sit eget rum. I kan få det store soveværelse som I ønsker og toilettet kan evt. udvides med et ekstra bad. Jeres fine udestue kan I udnytte til en ekstra stue.


Mangler du også hjælp til at se mulighederne i dit hjem, så kontakt mig på 4083 4872

Indretningsarkitekt
Telefon 4083 4872
Birgit Kjær
kontakt@birgitkjaer.dk

linkedin houzz facebook